I februar 2014 mødte jeg Estel for første gang. Da jeg kom ud til hendes daværende ejer for, at møde hende og trække en tur, var synet der mødte mig noget helt for sig selv. Hun stod bundet ved en udendørs strigleplads – jeg havde et par veninder med mig, og vores aller første tanke var “Gud hvor er hun bred!”. Estel var meget kraftigt overvægtig. På trods af det så jeg stadig noget potentiale. Hun skulle ikke gå til spilde, så vi besluttede at jeg skulle have hende med hjem et par dage senere. I starten var det meningen, at jeg bare skulle låne hende, fordi jeg ikke havde besluttet mig helt endnu. På det tidspunkt havde jeg også en anden fjordhest, Bamse. Og jeg havde ikke i min vildeste fantasi forstillet mig, at jeg skulle have én til. Vi havde ikke kunne se hende i bevægelse den første dag jeg mødte hende, og jeg ville gerne se hvordan hun gik, før jeg tog beslutningen. Det var vigtigt for mig, at vurdere hvorvidt hun var halt eller ej, nu hun var så overvægtig.
Da Estel kom hjem tog beslutningen dog ikke særlig lang tid, det gjorde det tilgengæld, da vi hentede hende. Hun var bange for traileren, og tog hele 4 timer om at komme ind i den. Den første dag havde jeg hende løs i ridehuset. Estel havde ikke været vant til at blive håndteret, så derfor valgte jeg, at lukke hende løs i ridehuset. Den manglende håndtering kunne nemlig godt medføre, at hun var utrolig langtid om, at blive indfanget igen. Inden hendes tilridning og træning kunne blive sat ordenligt igang, skulle hun først igennem et vægttab. Estel blev ryttervant i 2014, men jeg kunne ikke tilride en hest ordenligt, som knapt kunne gå 100 meter uden at puste livet af sig. Derfor blev selve hendes ridning først sat igang i 2015. For at vi kunne holde nogenlunde styr på, hvordan vægttabet skred frem, anskaffede jeg et vægtmålebånd. Det er selvfølgelig aldrig helt lige så præcist, som en almindelig vægt, men det giver et indtryk af, hvor meget af bredden der bliver smidt. Estel vejede ifølge det bånd 950 kg! Hun er kun 138 cm høj, så det var noget af en kampvægt til en hest, som burde veje 450 kg.
Hendes forben havde omkring 40-50 cm mellem sig. Jeg husker også, at en del opstaldere på stedet vi stod, var i tvivl om hvorvidt de nogensinde ville samle sig igen. Hendes hove lignede også noget der var løgn – de var helt ødelagte fra top til tå, og alt for lange. Det vil jeg dog fortælle mere om en anden dag.
Vores første 3 uger sammen startede. Vi benyttede longering en hel del i starten, fordi hun skulle lidt op i tempo, så hun kunne komme igang med at svede, og derved forbrænde lidt. Det er jo essensielt for et vægttab, at de forbrænder kalorier. I starten svedte hun bestemt også af absolut ingenting, men så længe hun kom lidt til
varmen, så var det længe fint. Alting havde sin start!
De første 3-4 uger med Estel gik udover al forventning. Hun rykkede sig langt hurtigere end vi overhovedet havde forventet. Derfor begyndte jeg også at bruge skridt turer, som en del af træningen. Her kom hun ofte ‘med på slæb’ sammen med min anden fjordhest, Bamse. Estel var kanon god til, at gå som håndhest, og hun elskede at komme ud at se lidt andet end ridebanen derhjemme. De lange intervaller på turene kan betragtes, som den cardio vi laver i fitness centeret. Det giver en helt masse godt til hesten! Derudover er det også en lidt sjovere måde, at træne på istedet for, at longere hver gang. Det faldt lige i Estel’s smag!
Estel faldt hurtigt i god jord hos Bamse, og det samme omvendt. Faktisk næsten af og til i lidt for god jord. Estel elskede Bamse helt til det inderste af hendes krop, og det var nærmest lige fra starten af. Jeg ved ikke om det havde noget at gøre med, at hun i halvdelen af sit liv, kun havde gået med køer – og derfor var Bamse den første hest, som hun længe havde haft kendskab til. Men hun elskede hende ihvertfald ufattelig meget! Det var der slet ingen tvivl om i hverdagen.
Nogle gange blev hun lige en kende for vild på staldgangen, fordi Bamse ikke var inde i stalden. Derfor var vi også nødsaget til, at skille dem ad for en kort periode. Det fik også Estel til at slappe mere af i mit selskab. Senere hen blev de sat sammen igen uden problemer.
Estel’s små ‘unoder’ begyndte også langsomt at komme frem i hende. Blandt andet stak hun flere dage af fra mig. En dag hele 5 gange i træk på vej ind fra folden. Det foregik aldrig stille og roligt, hun stejlede altid, og trak mig efter hende. Ofte fik jeg brandsår i hænderne, fordi hun trak sådan afsted. Derfor måtte min far det første stykke tid hjælpe mig med, at få hende ind fra folden. Vi startede ud med, at han trak hende – og jeg gik ved siden af. Senere byttede vi, og sådan lærte Estel at blive hentet på folden. I begyndelsen var al håndtering af hende svær, og til tider enormt hårdt. Jeg vidste at hun var det hele værd i sidste ende, men i perioder kunne de dårlige oplevelser godt tage lidt overhånd med hende.
Imens Estel skulle tabe sig fik hun stadig foder. Noget som jeg tror en del måske misforstår. Når en hest skal tabe sig, skal man aldrig tage al foder fra den. Det er ikke en sund måde for dem, at tabe sig på. Vi stopper jo heller ikke med at spise, hvis vi vil tabe os og sætte muskler istedet. Så begynder vi ofte at træne, og spise mere varieret og sundere. Det er ikke anderledes for en hest. Hun fik Golden Mineral fra Eggersmann, som var en vitamin blanding, som skulle sørge for, at hun fik alle de nødvendige vitaminer og mineraler. Ved siden af fik hun en håndfuld lucerne for, at forlænge tyggetiden. Nogle gange kunne hun nemlig godt være en tand hurtigere færdig end de andre heste i stalden. Hun fik derudover en masse hø, stod på halm strøelse og gik på jordfold.
Vægttabet gik hurtigere end forventet, og allerede i marts måned havde hun gjort enorme fremskridt. Det kunne vi for det første se på vægtmålebåndet, men også i form af, at hun ved vores første skridt ture bar en western sadel, og en gjord på 120 cm (spændt i yderste hul!). Hun kunne simpelthen ikke passe andet, ikke engang en wintec sadel med det bredeste kopfjern. I løbet af få måneder kunne hun passe min dressur sadel, og en dressur gjord. Der var selvfølgelig stadig enormt meget at arbejde med, men det gik frem af!
Estel havde nogle fedtdepoter rundt omkring på kroppen dengang. De var ret voldsomme. Blandt andet havde hun nogle store buler på maven, og en enormt stor fedtkam. Noget som de fleste siger er virkelig svært at komme af med igen.
Det var uden tvivl en opgave jeg havde fået for, men jeg var slet ikke i tvivl om, at jeg havde taget den rigtige beslutning ved at takke ja. Det er jeg stadig ikke dagen i dag.
På billederne herunder vil du se hvordan Estel så ud i marts 2014. Hun havde stadigvæk hængende mavemuskler, en lidt for bred numse og hendes underhals og fedtkam, var der endnu ikke helt
styr på. Men der var en betydelig forbedring med hende ift. hvordan hun så ud i starten. Hun var blevet smallere fortil, og det var som sagt det der var med til, at gøre hun kunne gå med en normal dressur sadel. D. 13 marts 2014 red vi for første gang. Jeg optog denne lille video den dag. Dressur var jo ikke det dressur er for os i dag, det var blot lidt skridt og trav på ridebanen. Men i videoen kan i også se hvor stor fedtkammen var. Hendes man var klippet helt kort, men det bemærkede man næsten ikke pga. den store fedtkam.
Det næste billede i ser blev taget blot en måned efter billedet fra marts. Allerede på den korte tid, kunne vi igen opleve en stor forskel på hendes mave, hals og bagpart. Estel tog enormt godt imod alle mine teknikker og idéer til vægttabet.
Vi brugte fortsat longeringen som en stor del af hendes ugentlige træning. Hun blev også bedre til det. Her ses en kort video fra en dag i april måned, hvor vi skridter af efter en vellykket longering i round pennen. Estel galoperede også med rytter for første gang i april måned. Desværre knapt så vellykket, som det gik med longeringen. Vi valgte derfor at lære hende galop med rytter på tur. Hun elskede at komme i skoven, og derfor så vi det som en oplagt mulighed, istedet for at vi skulle smides af på banen.
På dette tidspunkt begyndte jeg at supplere hendes vitaminer med lidt roepiller (som giver fylde og mætheds fornemmelse), og derudover en lille smule energi foder, fordi hun netop begyndte, at blive redet mere end hun før havde været vant til. I maj måned havde hun tabt sig nok til, at jeg gerne ville forsøge, at have hende på græs fold. Det prøvede vi derfor af, men desværre fungerede det ikke for Estel. På trods af god indgræsning, fik hun ualmindelig dårlig mave i flere dage efterfølgende, og vi droppede derfor hurtigt idéen om græs fold. Det blev afprøvet to gange, men desværre med samme effekt. Derfor går Estel også på jordfold dagen i dag. Græsset er for hård ved hendes mave, men man kan jo på den anden side sige, at vi har været enormt heldige. Hun kunne have haft mange flere mén efter sin overvægt end det.
I maj måned kom vi også ud på en masse lange ture sammen med de andre fra stalden. Jeg havde stor fokus på, at nu hvor turene indebar en så stor del af hendes træning, så skulle de også give lidt ekstra end en kort tur på 30 minutter gør. Derfor red vi nogle gode lange intervaller mellem 10 og 22 km. Estel elskede de ture.
Resten af vores 2014 forløb med stort set det samme. Longeringen blev lidt mere seriøst ved brug af hjælpe tøjler for, at aktivere hendes hals muskulatur. Og ellers gik det stille og roligt i den rigtige retning med hende.
Da ridningen blev sat ordentligt igang i 2015, fik hun langsomt flere muskler. Billedet ude til højre er Estel i 2015.
Estel er godt fra at være ekstremt overvægtig til, at være i en finere form end nogen havde turde håbe på! Hun er en figther.
