Equus Cura offentliggørelse

Equus Cura offentliggørelse

7. december 2019 Af minnamphotography

I mandags modtog Estel og jeg en pakke fra Equus Cura. Vi er nemlig meget stolte af, at kunne fortælle jer, at vi er blevet ambassadør for dem. Pakkens indhold vil jeg fortælle lidt om her i indlægget. Men først vil jeg kort fortælle lidt om hvad de står for, og deres brand.

Equus Cura er en nyere dansk virksomhed, som producerer plejeprodukter til heste i højeste kvalitet. De udvikler, tester og sørger for at deres produkter virker hundred procent, som det loves – ved hjælp af deres kunder. Equus Cura betyder omsorg for heste, og deres produkter er lavet med omsorg for lige præcis vores heste. Produkternes indhold består kun af naturlige ingredienser. Ambitionen bag er at udvikle og skabe nye innovative plejeprodukter, uden brug af skadelig kemi til gavn for vores heste.

Jeg modtog to af deres produkter! Produkterne er sponsoreret, og derfor skal jeg sige, at dette indlæg er reklame.

 

 

CURA No. 1 

CURA No. 1 er en shampoo. Men det er ikke bare en normal shampoo til heste. Den har et højt indhold af ren Aloe Vera (70 %). Dette er med til at sikrer optimal fugt og pleje af hestens pels og skind under vask. Derudover giver den en skinnende og blød pels uden at skabe hudirritationer.

Produktet her er helt ideel for en hest som Estel. Hun har nemlig tendens til sart hud og pels, særligt i vinterhalvåret. Derfor er det helt perfekt for os med en shampoo med naturligt indhold, og som ikke kan medføre yderligere irritation i huden. Vi kommer helt sikkert til at gøre gavn af denne shampoo!

 

 

 

 

PREVENT

Prevent er et let pulverprodukt til heste. Det er egnet til forebyggelse af muk og surstråle. Produktet har god ‘hæfteevne’ på fugtige områder, hvilket sikrer at produktet får lov at arbejde i længere tid. Prevent er bakteriehæmmende og er kraftigt fugtabsorberende, hvilket er med til at skabe et miljø hvor bakterier og mider ikke trives.

Produktet påføres under hoven, og i området omkring koden. Også prevent er et naturligt produkt uden tilsat kemi.

 

 

 

 

Vi glæder os helt vildt til at komme igang med at bruge produkterne!
Senere i forløbet vil vi give lidt feedback på dem begge.